Drømmer du om at blive selvstændig og er faguddannet VVS-montør?

Har du ambitioner om at eje dit eget, men mangler det rette setup til at tage springet? Hos Laugmann VVS søger vi ikke bare en medarbejder – vi søger en højre hånd, en VVS-montør og måske ham, der kunne gå og drømme om at blive selvstændig?

Vi ved godt, at de bedste folk koster mere. Og vi vil hellere give en højere løn for at få den helt rigtige mand, end at spare på en, der ikke leverer kvalitet. Hos os er det faglige stolthed og det rigtige mindset, der tæller – og det bliver du belønnet for.

Hvem er du?

Du er en erfaren VVS-montør, der har styr på dit kram. Du tager ansvar for dine opgaver, som var det din egen virksomhed, og du afslutter sagen hos kunden bedst muligt.

  • Du er faglært VVS med solid erfaring.
  • Du har en “selvstændig-gen” og drømmer måske om at få foden under eget bord.
  • Du er kvalitetsbevidst til fingerspidserne (vi lever af glade kunder i Nordsjælland).
  • Du er præsentabel og god til at tale med kunderne.

Vi tilbyder mere end de andre:

  • En løn, der matcher din værdi: Vi vil være de mest attraktive i branchen, og det afspejler sig i din lønpakke.
  • Partnerskabspotentiale: For den rette person er der mulighed for på sigt at indgå i en partnerskabsmodel. Vi leder efter en, der vil vokse med os.
  • Frihed under ansvar: Du får din egen luksus-servicebil i særklasse, det nyeste grej og frihed under ansvar.
  • Eksklusive opgaver: Vi arbejder primært med kvalitetssager, service og mindre entrepriser for kræsne kunder i Nordsjælland – det kunne både være privat og erhverv.

Om Laugmann VVS

Vi er et veletableret firma i Helsingør med over 35 års erfaring. Vi samler på glade kunder og bygger vores virksomhed på tillid og det gode håndværk. Vi er en arbejdsplads, med god holdhånd og familiær atmosfære, men vi mangler dig, der vil det næste skridt.

Vil du med på rejsen? Hvis du er den “gode mand”, vi leder efter, så tøv ikke med at række ud. Vi er klar til at give dig de rammer, du drømmer om – både økonomisk og karrieremæssigt.

Kontakt os i dag: Ring til Klaus Laugmann Larsen på tlf. 49 22 64 64 eller send en mail på info@laugmannvvs.dk for en helt uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi samler på glade kunder

Et af virksomhedens grundprincipper består i altid at have glade og tilfredse kunder. Vi hjælper enhver kunde, og du kan forvente et resultat i højeste kvalitet – hver gang.

Vores virksomhed bygger på tillid og godt håndværk. Dette sikrer dig som kunde den mest moderne løsning på VVS opgaver.

Call Now Button